Seniorsamtaler

SENIORSAMTALER


SEND DINE MEDARBEJDERE ORDENTLIGT IND I SENIORLIVET


Har du loyale medarbejdere du gerne vil sende ordentligt ind i seniorlivet - på det rigtige tidspunkt og den rigtige måde for dem og for dig? Står du i en rekrutteringsudfordring, hvor det er vigtigt at undgå kompetencetab fra den ene dag til den anden? Så er seniorsamtaler noget for dig og din organisation.

 

Seniorsamtalen – et strategisk HR-værktøj

Seniorsamtalen er et strategisk HR-værktøj for ledere, fagforeninger, HR-afdelinger mv., der hjælper i planlægningen af din aktuelle og fremadrettede arbejdsstyrke, i at undgå kompetencetab og med at sende din medarbejdere ordentlig ud af arbejdsmarkedet og ind i seniorlivet.

 

Seniorsamtalerne hjælper dine medarbejdere med at afklare det rigtige tidspunkt, den rigtige måde at gå på pension på. Skal der være en overgangsperiode med nedsat arbejdstid inden pensionen? Skal medarbejderen tilknyttes nogle timer ugentligt efter pensionen? Seniorsamtalerne er med til at give dig som leder en bedre mulighed for at planlægge og forberede rekrutteringsudfordringer, sikre minimalt nedgang i kompetencetab, skabe mentorordninger i forbindelse med rekruttering samt sikre den rette sidemandsoplæring mv.

 

Yderligere fungerer seniorsamtalerne som en forlængelse af din personalepolitik, og er med til at sende dine medarbejdere ordentligt ind i seniortilværelsen samtidigt med, at medarbejderne oplever, at de stopper på den rette måde, det rette tidspunkt med anerkendelse fra den arbejdsplads, de har været en del af.

 

Seniorsamtalen – for dig, der er på vej på pension

Et godt seniorliv kræver forberedelse og refleksion, hvis friheden og livet som senior ikke skal komme bag på dig. Seniorsamtaler har fokus på at gøre dig klar til det liv, du gerne vil leve, når du trækker dig tilbage fra arbejdsmarkedet. Så du oplever dig bedre rustet dig til at finde ud af, dels hvornår tiden til rigtig at træde tilbage, og dels, hvad der skal fylde din hverdag, nu arbejdet ikke længere fylder mere.

 

Seniorsamtalerne har til sigte at give dig klarhed over, hvordan og hvad, der skal give dig livsværdi i din seniortilværelse.

 

  • Hvornår er tiden for tilbagetrækning rigtig?
  • Hvordan skal tilbagetrækning foregå, fra den ene dag til den anden?
  • Skal du have en overgangsperiode fx med nedsat arbejdstid?
  • Hvilke drømme og idéer har du lyst til at udleve og realisere i dit liv?
  • Hvilke udfordringer skal fylde hverdagen nu arbejdet ikke gør det mere?
  • Hvordan ser din uges dagligdagsrytme ud?
  • Hvordan får du have opfyldt din ugentlige kvote af social kontakt?
  • Hvad skal udfordre dig i det daglige? Fagligt? Mentalt?
  • Hvordan får du fyldt anerkendelses-kontoen op løbende?

 

Seniorsamtaler i praksis

Seniorsamtaler er en pakke på 5 samtaler á 1-1½ times varighed med fokus på at gøre dig klar til at sige farvel til arbejdslivet, og god dag til seniorlivet. Samtalerne tager afsæt i dine tanker om tiden nu og efter du er gået på pension. Det er din trygge måde at forberede dig på et godt seniorliv.

 

I seniorsamtalerne bruges ”Seniorkort” (efter behov) til at skubbe til dig i den proces du står foran. Seniorkortene er udviklet ud fra interviews med 10 seniorer og indeholder temaer og spørgsmål som de synes var vanskelige i deres proces med tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Så, måske deres refleksioner være med til at hjælpe dig på din vej.


3 gode råd med på vejen


Man skal have gjort sig tanker om, hvad man vil lave og bruge sin tid på. Ingen ting kommer af sig selv. Og, efter 14 dage bliver det trivielt at sidde med benene oppe og slappe af hele dagen.


Hverdagen kræver struktur Uden struktur begynder hverdagen at glide ud i ingen ting, og dagene går bare sløvt derud af.

 

Sæt dig nogle mål. Hvad har du lyst til? Hvad har du ikke realiseret endnu i dit liv? Hvad mangler du at nå, prøve osv.?

NÅR SENIORLIVET OVERRASKER


Af Jacob Yttesen, Jacob Yttesen Consulting

 

Indledning

Denne artikel har fokus på de personlige udfordringer, der opstår, når valget om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet presser sig på. Min nysgerrighed udsprang af historier fra mit netværk. Jeg havde gennem et stykke tid tilfældige samtaler med seniorer, hvor jeg anede et mønster i deres fortællinger; Alle havde de glædet sig til seniorlivet, og alle havde også i varierende grad haft svært ved at finde sig til det rette i det. Det tændte min nysgerrig efter at undersøge, hvad der spændte ben i overgangen fra arbejdsliv til seniorliv.

 

Denne artikel udspringer af mine samtaler med 10 seniorer. De har alle det til fælles, at de er trådt ud af arbejdslivet. De har vidt forskellige faglige baggrunde, der spænder fra havnearbejder, frisør, forstander, souschef - til læge, skolelærer, kontorassistent og sosu/omsorgs- og plejemedarbejdere, offentlige chef. Seniorerne er 4 mænd og 6 kvinder og er enten gået på førtidspension eller pension inden for de seneste år.

 

Min indgang til samtalerne var; Hvad det var for håb og drømme, de havde haft til seniorlivet? – og hvordan de drømme så svarede til realiteterne på den anden side af arbejdslivet.

 

Mere fri, men struktur i hverdagen er stadig et must

”For mig var arbejdslivet i vid udstrækning planlagt, der var ikke plads til slinger”

(Plejecenterchef, kvinde)

 

Arbejdslivet var karriere, tryghed i den samme stilling, forskellige job, ambitioner, der skulle afprøves og efterleves (her er det især seniorerne i lederstilling, der har fokus på deres karriere). Hverdagen omkring arbejdet havde en fast struktur, der var styr på hverdagens arbejdsrytme med en nogenlunde høj grad af planlægning, kontrol over opgaver og udfordringer. ”I mit arbejde fik jeg opfyldt alt det jeg havde lyst til. Det tog noget andet. Tid fra min familie og mig selv. Nu vil jeg være mere i nuet og prøve det, jeg ikke har prøvet før” (Souschef, kvinde)

 

For nogle må seniorlivet godt være mere impulsivt. Det at leve mere i nuet, dog uden, at livet med et skal være en flydende masse. Der var for de interviewede forskel på, hvor meget rammer og struktur skal fylde i hverdagen, men alle har dog skabt en eller anden form for struktur, fx frivilligt arbejde flere dage om ugen til dagsrutiner – tidligt op og afsted til træningscentret for at sætte dagen i gang. Flere af seniorerne oplever, at dagene glider ud i ingenting, hvis de ikke fastholder og skaber en hvis struktur i hverdagen. For flere af de interviewede oplevede de længere perioder med rastløshed og ensomhed/tomhed i begyndelsen af deres seniortilværelse. Det var særligt oplevelsen af ikke have en nytteværdi over for nogen eller noget, der var udpræget. 

 

Pludselig var jeg bare mig, én i mængden uden titel eller tidligere tiders pondus

Den forandrede tilværelse fra arbejdsliv til seniorliv kom som et slag for næsten alle, til trods for flere havde forberedt processen længe. I begyndelsen var det alt fra tomhed til ”rart ikke at skulle noget”, som seniorerne oplevede. Pludselig er man bare sig selv. Der ikke noget vækkeur, der kalder, og ingen kollegaer, chefer eller medarbejdere, der stiller krav til én. De faglige udfordringer er væk som et knips med fingrene. ”Det skabte en følelse af, der er ikke brug for mig mere. Det kom som et chok, og det kom fra den ene dag til den anden” (Læge, mand)

 

Identiteten sidder i jobbet

For mange sidder identiteten i det job, man bestrider, og når man ikke længere har jobbet, forsvinder identiteten med det. Det bliver eksistentielt nødvendigt at skabe sig en ny identitet. Hvad vil jeg nu være? Hvem vil jeg nu være? Hvad vil jeg nu lave? Hvordan vil jeg bruge mig nu selv? Hvad skal nu skabe mening for mig i hverdagen?

 

Den verden, man tidligere kendte til med kollegaer, faglige problemstillinger, ledelse, sociale relationer og firmaarrangementer, er der ikke mere. Man er ikke en del af fællesskabet mere. Den verden, man kendte, går pludselig forbi en, og man opdager, at man er nødt til at planlægge det sociale fællesskab og de faglige udfordringer selv. Det er ikke længere en selvfølgelighed. Og det kræver mod, opfindsomhed og planlægning at skabe sig en ny meningsfuld hverdag og en ny identitet efter arbejdslivet.

 

Om at genfinde sig selv og finde en ny identitet

For de, der gik på pension i efteråret/vinter, blev den ”forsvundne” identitet forstærket af de mørke måneder. Ligesom AOF, gymnastikhold, folkeuniversitet og teaterordninger kræver tilmelding i sensommeren og først begynder i oktober. Det betød, at de forskellige aktivitetstilbud, der kunne skabe noget indhold i hverdagen, var i fuld gang. Det forstærkede oplevelsen af at have ”mistet sig selv, og det at stå foran en lang mørk og grå dansk vinter skubbede blot yderligere til følelsen af tomhed.

 

Seniorlivet med den ultimative frihed var pludselig ikke så fri, men snarere et angstfuldt tomrum. ”Pludselig står man uden identitet. Hvem er jeg? Ingen kendte mig. Der gik 1½ år, før jeg følte, at jeg var mig selv igen” (Offentlig chef, mand). Erkendelsen af behovet for en daglig rytme, behovet for sociale relationer, mentale udfordringer og oplevelsen af, at man har værdi som menneske betød, at alle de interviewede på hver deres måde har skabt rammer i deres daglige liv, der sigter på at indfange de værdier, der definerede deres arbejdsliv.

 

Anerkendelse er en vigtig del af selvforståelsen

Det kollegiale klap på skulderen. Dialogen med medarbejderne om håndtering af komplekse problemer. Lederens anerkendelse af en opgave, der er løst godt. Uanset hvilken rolle, vi har i vores arbejde, kender vi alle følelsen af, at blive anerkendt. Til tider oplever vi måske ovenikøbet anerkendelsen uden at tænke videre over det. For seniorerne spillede netop anerkendelsen en væsentlig rolle. Nu var anerkendelsen i arbejdsdagens udfordringer, der ikke mere, så måtte anerkendelsen findes andre steder.

 

Et Kinderæg

Kinderægget indeholder som bekendt 3 ting. Noget af løsningen på at skabe et godt og aktivt seniorliv er et Kinderæg. Seniorlivets Kinderæg indeholder struktur, sociale relationer og det at være aktiv som menneske;

 

  1. At skabe en daglig struktur, der sætter aktiviteter og ”arbejdsdagens” indhold ind i en ramme, der giver mening for den enkelte og som kan sikre, at dagene ikke blot flyder sammen i ingenting.
  2. At finde løsninger, der giver et dagligt vitaminoptag af sociale relationer. Relationer skaber grundlag for anerkendelse som en væsentligt del af stimulering af selvfølelsen og selvopfattelsen.
  3. At blive stimuleret mentalt og fysisk for at holde psyken og fysikken i topform.

 

Flere har fundet Kinderægget i frivilligt arbejde fx den i lokale sporthal’s cafeteria, i Kirkens Korshær, på et værested, i aktiviteten på et plejecenter, med ansvar for en klub for tidligere ansatte, mens andre skabte ny beskæftigelse som musiker i et band med spillejobs på bl.a. jazzfestivalen, en anden igen som frisør til husbehov for faste kunder, mens andre igen bruger mere tid på at dyrke deres sociale relationer i højere grad end tidligere.

 

Herudover var den mentale og fysiske træning et element som alle har fokus på ved at deltage i kurser på folkeuniversitet, deltage i debatter i lokale foreninger, biblioteksaftener og litteraturcaféer, være fysisk aktiv fx på traveholde, træning med tidligere kollegaer, træningshold med nye venner, gymnastikhold, byvandringshold osv.

 

Udfordringerne er mange og forskellige alt efter hvem man er, det siger sig selv. Mønstret er dog tydeligt, når det aktive arbejdsliv skal skiftes ud med et aktivt og indholdsrigt seniorliv. Det er ikke et skifte, der gøres fra den ene dag til den anden. Det kræver refleksion, erkendelser, planlægning og forberedelse – og det er hårdt arbejde at realisere et nyt indholdsrigt liv.

 

3 gode råd i processen fra ansat til aktiv senior

  1. Man skal have gjort sig tanker om, hvad man vil lave og bruge sin tid på. Ingenting kommer af sig selv. Og, efter 14 dage bliver det trivielt at sidde med benene oppe og slappe af hele dagen.
  2. Hverdagen kræver struktur. Uden struktur begynder dagene at ligne hinanden, og så glider de stille ud i ingenting.
  3. Sæt dig nogle mål. Hvad har du lyst til? Hvad har du ikke realiseret endnu i dit liv? Hvad mangler du at nå, prøve osv.?

 

Hverdagen skal altid give mening! Hvordan skal din hverdag se ud som senior?

40 59 53 08

KONTAKT INFORMATION


FUGLEBAKKEVEJ 107, 3., 2000 FREDERIKSBERG

FØLG JYC


LÆS SENESTE POSTS OG ARTIKLER PÅ LINKEDIN.

Jacob Yttesen Consulting på Linkedin

Copyright @ All Rights Reserved